Beskæring af figentræ: Optimale vækstbetingelser

I dette indlæg gennemgår vi alt det, du skal vide, hvis du står overfor at skulle beskære et figentræ.

Vi kommer selvfølgelig ind på, hvornår du skal gøre det, og hvordan du skal gøre det – men også hvilke smarte tommelfingerregler, du kan have i baghovedet til at opnå det bedste resultat, og hvordan du passer bedst på dig selv under beskæringen.

De meget karakteristiske store, flotte grønne blade på figentræet

Men først…

Hvornår er det bedst at beskære et figentræ?

Beskæring af figentræ ses helst i maj, da man her bedst kan vurdere frostskader. I maj er vinteren for længst overstået, og man kan dermed vurdere, hvilke grene, der har taget for meget skade af det kolde vejr og ikke længere er gavnlige for træet.  

Det er dog muligt også at beskære figentræet om sommeren – men man skal her være opmærksom på, om grenene får tid nok til at hele de store sår. Hvis det drejer sig om mange grene, anbefaler vi, at du holder dig til kun at beskære et par stykker og ellers gemmer resten til foråret.

Det er simpelthen det sikreste.

Etabler grenskelettet – og sørg for at beskære tæt

Når vi beskærer figentræer, tænker vi altid i at etablere et stærkt grenskelet. Et grenskelet er fundamentet for figentræets vækstvilkår, og det bør derfor prioriteres højest. Det gør man via nøje beskæring, hvor man fjerner skud, der enten vokser i en forkert retning eller bare er overflødige.

For at opnå det ønskede grenskelet bør du etablere det i løbet af figentræets første 3-4 års levetid. Tænk gerne i at fjerne ældre, skadede grene, der er begyndt at miste blade. Det forebygger den uheldige situation, at du ender med et figentræ præget af hængende grene, der kun har få blade tilbage.

Blå himmel bagved figengrene
Synet af sommer

Når du har fundet den ønskede form på dit figentræ via etablering af grenskelet, bør du derefter fokusere på at skære halvdelene af skuddene ned til en knop – hvert år efter løvfald. 

Figentræets frugt sidder nemlig tæt inde på grenen, og derfor er det en rigtig god idé at beskære tæt, hvis man vil have optimale lysbetingelser for frugten.

Af hensyn til træets sundhed bør man som udgangspunkt lade være med at beskære grene, der er for tykke. Her gælder en tommelfingerregel på, ja, en tommelfingers bredde.

Beskær træet hyppigt – helst årligt – så du bedre kan styre størrelsen på grenene og dermed grenskelettet.

Gode huskeregler til figentræet

Hvis du er særligt avanceret, kan du eksperimentere med at beskære træet nøjsomt gennem hele sæsonen, så du holder skuddene på omkring 5-6 blades længde. Det sørger for både luft og lys til træet. 

Det skal du dog kun eksperimentere med, hvis du ved, hvad du laver. Det er langt mere sikkert at holde sig til beskæring i maj.

HUSK: Brug gerne handsker og beskyt generelt huden ordentligt, når du beskærer figentræer. Der kan strømme hvid saft ud af grenene, som kan give svie og kløe.

Husk at fjerne rodskud, hvis du vil undgå, at dit træ bliver for bredt. Tag et kig på dit træ fra en god afstand – og fjern så lidt efter lidt, og måske endda lidt mere, end du lige vurderer.

Derudover anbefaler vi altid, at du beskærer dine træer efter beskæringsprincipperne.

Denne modne figne ser særligt indbydende ud... Har vi hørt fra nogen.

Skal dit figentræ beskæres - eller fældes?

Hvis dit figentræ er sygt, meget beskadiget eller decideret råddent, er der ikke meget at gøre – her bør du selvfølgelig fælde det. Også selvom det står dig nært.

Når det så er sagt, så kan du redde dit træ i rigtigt mange tilfælde, hvis sygdommen ikke er så udtalt, eller der er tale om små skader på træet. 

Desto flere træer du kan redde, desto mere styrker du også biodiversiteten i din have

Generelt vil vi komme med følgende anbefaling: Desto værre det ser ud, desto mere vil vi anbefale dig at kontakte en fagmand.

Brug for hjælp til figentræet?

Hvert eneste år beskærer vi tonsvis af figentræer. Det ligger på rygraden, og vi elsker det. Det er en af de mest givende opgaver indenfor vores fag.

Så, kontakt os hellere end gerne, hvis du har brug for professionel støtte til at beskære dit figentræ – og ønsker at minimere din risiko for skader på træet.