Den vigtigste viden om dræbersnegle – kendetegn, formering, føde mm.
Af Niels Kristian Legind
Ejer og direktør
I det tidlige forår begynder de brune tommelfingertykke dræbersnegle at dukke op i de danske haver.
Det giver ærgrelse hos haveejere, fordi dræbersnegle æder stort set alle planter i haven og nogle af de nyttige snegle. Den bestialske snegl, dræbersneglen, har sandsynligvis fået sit danske navn af netop denne grund.
Dræbersnegle har let ved at formere sig og kræver en stor indsats at slippe af med. De kan derfor hurtigt blive en pestilens for haveejere. På trods af at der findes forskellige metoder til at bekæmpe dræbersneglene, kan det tage uge- eller månedsvis at bekæmpe dem.
Derfor har vi skrevet dette indlæg, hvor du får den vigtigste viden om dræbersnegle.
Vi gennemgår bl.a.:
- Dræbersneglens kendetegn
- Dræbersnegles oprindelse og historie
- Dræbersneglens formering og unger
- Dræbersneglens føde
- Dræbersneglens giftighed
Så du kan forebygge et uoverskueligt dræbersnegleproblem i din have.
Dræbersnegles kendetegn
Dræbersnegle er brunlige, uanset arten af dræbersneglen. Alle arter er tykke som en tommelfinger, og de fleste bliver 8-12 cm lange. De største dræbersnegle kan dog blive op til 20 cm i længden.
Dræbersnegle har en relativt unik adfærd, da de ofte grupperer sig samme sted i en stor klump.
Dræbersnegle er også karakteriseret ved deres slim. Sammenlignet med andre snegle, udskiller de slim i et større omfang. Slimet fra dræbersnegle absorberer også ekstra meget væske, hvilket gør det vanskeligt at fjerne.
Dræbersneglens oprindelse og historie
Oprindelse
Dræbersneglen er et hadet dyr med mange navne. Den kaldes både for iberisk skovsnegl og spansk skovsnegl, da den menes at oprinde fra den iberiske halvø. Dog peger nogle biologer på, at den oprinder fra Frankrig.
På latin går dræbersneglen under navnene: Arion lusitanicus og Arion vulgaris.
Historie i Danmark
Om dræbersneglen er blevet importeret til Danmark fra Spanien eller Frankrig, er stadig uvist. Det kan dog med sikkerhed siges, at den oprinder fra varmere klimatiske forhold.
Første gang, dræbersneglen blev registreret i Danmark, var i 1991. Man oplevede ingen nævneværdig stigning i antallet og udbredelsen af dræbersnegle i starten af 90’erne, og det blev derfor ikke anset for at være noget stort problem.
Siden slutningen af 90’erne har man dog oplevet en eksplosiv stigning i både antal og geografisk udbredelse. Væksten af dræbersnegle skyldes sandsynligvis f.eks. transport af jord, planter og haveaffald, hvori sneglene kan gemme sig. Derudover kan et stadig varmere klima også have bidraget til væksten i antallet af dræbersnegle.
Dræbersnegle trives bedst under fugtige og varme forhold, hvilket gør bolig- og skovområder til ideelle levesteder for sneglen. Da dræbersneglene foretrækker høj luftfugtighed, er de mest aktive om natten eller efter et regnvejr. Under tørre og solrige vejrforhold kryber de i skjul i hulrum i jorden for at beskytte sig selv.
I sommerens tørkeperioder vil bestanden af dræbersnegle af ovenstående grunde falde. En regnfuld og fugtig sommer vil resultere i en stigning i både antallet og udbredelsen af dræbersnegle.
Hvornår lægger dræbersnegle æg, og hvordan ser de ud?
Dræbersnegle har let ved at formere sig. Der kan derfor nå at være flere generationer på et år. Den lynhurtige formering skyldes, at dræbersnegle er hermafroditter, der gensidigt kan befrugte hinanden og lægge æg.
Faktisk er én dræbersnegl nok til at opbygge en hel population, da den kan befrugte sig selv og lægge levedygtige æg uden en partner.
Hver dræbersnegl lægger typisk 400 æg i perioden fra juni til oktober. Æggene lægges i grupper af 20-30 æg, helst med en fugtig og skyggefuld placering, så de ikke dehydreres. Det kan f.eks. være i hulrum i jorden, ved rodhalsen af planter, under blade eller i kompostbunker.
Dræbersneglenes æg er kugleformede og 4 mm. i diameter. Umiddelbart efter de er blevet lagt, er de glasklare, mens de senere bliver hvide til gullige i farven. Æggene klækkes efter 3 til 5 uger afhængigt af temperaturen. Under køligere klimatiske forhold, kan der dog gå op til 2 måneder, inden æggene udklækkes.
Dræbersneglens unger
Ca. 5 uger efter udklækningen af dræbersneglens æg, er ungen fuldt udvokset og kønsmoden, så de kan befrugte sig selv og andre – for herefter selv at kunne lægge æg. Derfor kan dræbersnegle under ideelle betingelser nå at skabe hele 3-4 generationer på et år.
Ekstra varme eller tørre sæsoner vil reducere antallet og udbredelsen af dræbersnegle og deres æg. Unge dræbersnegle trives bedst med et vandindhold i jorden på mellem 60 % og 85 %.
Når vinteren melder sig, dør alle de kønsmodne dræbersnegle, mens de yngste dræbersnegle, der endnu ikke er kønsmodne, kan grave sig ca. 10 cm ned i jorden og undgå at blive slået ihjel af vinterens frost.
I det tidlige forår vil de igen komme frem, blive kønsmodne og begynde at formere sig.
Hvad spiser dræbersnegle?
Dræbersnegle foretrækker levende planter med lav plantevækst, da de disse planter er lettest tilgængelige. Derudover går dræbersnegle også efter planter med en stærk duft, da dræbersnegle bruger lugtesansen til at finde føde. Derfor er løg, krydderurter m.fl. i særlig stor risiko for dræbersnegleangreb.
Mange haveejere kender dræbersneglen som et altædende skadedyr, som ofte går på rov i diverse planter, urte- eller køkkenhaven.
Det er påvist, at dræbersnegles appetit for andre planter øges, hvis de har fået tagetes eller grøn salat som fødekilde.
Dræbersneglens føde suppleres af døde planter, ekskrementer og døde dyr, heriblandt artsfæller. Disse har ofte også en stærk lugt. Dræbersnegle kan æde døde biller, larver og andre snegle.
Hvem spiser dræbersnegle?
På trods af dræbersnegles seje kød og bitre smag, finder enkelte nyttedyr dræbersnegle attraktive som fødekilde. Det gælder for: Pindsvin, krager og ænder.
Unge og mindre dræbersnegle kan derudover være føde for: Tudser, frøer, stålorme, firben, mus og fugle som f.eks. solsorte.
Det kan derfor være en god idé at lave tiltag for at tiltrække nogle af disse nyttedyr til haven. Det kan gøres ved bl.a. at plante blomstereng og vilde blomster i haven for at optimere havens arts- og biodiversitet.
Er dræbersnegle giftige?
Dræbersnegle er ikke giftige i sig selv, men da de lever af ekskrementer og ådsler, kan dræbersnegle bære colibakterier i sig. Den slim, dræbersneglene udskiller, vil kunne indeholde colibakterier. Colibakterier kan føre til dårlig mave hos mennesker.
I Norge har man i et studie også fundet bakterien listeria hos dræbersnegle. Hvis denne bakterie overføres til et menneske, kan det potentielt medføre hjernehindebetændelse og abort.
Derfor er det fornuftigt altid at skylle sine afgrøder, inden man spiser dem. Hvis der er spor af snegle på afgrøderne i form af f.eks. slim, bør afgrøderne kasseres.
Når du bekæmper dræbersnegle i haven, er det altid en god ide at bære handsker for at undgå direkte berøring med dræbersneglenes slim.
Brug for hjælp?
Har du brug for en ekstra hånd til at bekæmpe dræbersnegle i din have?
Så er du velkommen til at tage kontakt. Vi står til at vejlede om og hjælpe med bekæmpelsen af dræbersneglene samt udføre forebyggende tiltag.
