Træfældning og beskæring i Odense og på resten af Fyn
Tyrsbjerglund Anlægsgartner udfører enhver form for beskæring og træfældning på Fyn – både på små og store træer.
Hvis elementer i din have f.eks. er for store, aflægger generende skygge til bestemte områder, er skadet af svamp, en ødelæggende storm eller påkørsel, kan det være en idé at få det beskåret eller fældet.
Måske ønsker du bedre lydforhold i haven, måske er dit træ for tæt på din ejendom, eller måske er formen bare ikke optimal for luft- og lysforhold i haven.
Årsagen er altid individuel, og vi løser naturligvis opgaven ud fra dine behov.
Tyrsbjerglund Anlægsgartner har særlig ekspertise med beskæring af frugttræer. Vi er anerkendt for vores teknik indenfor sektionsfældning, som du kan læse mere om nederst på siden.
Beskæring af træer
Igennem vores virke som anlægsgartner har vi stået overfor nærmest alle tænkelige beskæringsopgaver. Vi har beskåret både frugttræer, store ege- og bøgetræer og en lang række andre typer træer.
Beskæring er vigtig for vækstbetingelser og havens generelle sundhed. Hvis man bare lader naturen gå sin gang, er det desværre ikke al bevoksning, der har optimale vækstbetingelser.
Derfor bliver man ofte nødt til at gribe menneskeligt ind og sørge for at hjælpe det på vej. Det sørger vi for, via professionel og nøjagtig beskæring af udsatte elementer.
Beskæring af trækroner kan for eksempel ofte være nødvendig for at sikre den nødvendige næring til plantelivet, da trækronen kan blokere for essentielt sollys. Derudover kan beskæring naturligvis hjælpe på det rent æstetiske udtryk af haven.
Vi anbefaler generelt beskæring i de kolde måneder, da saftstrømmen i grenene er mindre end i de varme måneder. Det giver fordelagtige arbejdsbetingelser.
Det kan dog være nødvendigt at beskære særligt frugttræer – såsom blomme, figen, pære, æble og kirsebær – om sommeren, da det her har bedst mulige betingelser for at hele sårene fra en beskæring.
Derudover afhænger det meget af træets type. Birk og valnød må f.eks. ikke beskæres efter nytår, da deres grene er blødere end andre træer.
Vi kører naturligvis al affald væk, hvis dette ønskes.
Beskæring af buske
Buske kan være en både flot og gavnlig del af enhver have, men man bør, ligesom ved træer, være opmærksom på, at deres vækst er gunstig og optimal. Beskæring af busken kan ofte være nødvendig for at få den tæt og pæn igen.
Det kan f.eks. være, at du har brug for:
Til beskæring af buske skelner vi mellem to forskellige metoder: Udtynding og nedskæring.
Udtynding
Ved udtynding udvælger vi relevante grene til beskæring, så vi på den måde bevarer bedst mulige vilkår for ny vækst. Her vil man typisk ende med at fjerne de ældste grene tættest ved jorden.
Nedskæring
Hvis busken er for slidt til dette, vil vi i stedet lave en komplet nedskæring. Hvis man udfører nedskæring af busken, skal man være opmærksom på, at blomstringen udebliver i flere år, imens kronen heler og gendannes.
Hvis busken er tilpas slidt, vil vi nogle tilfælde anbefale at fjerne den helt og lade en ny plante tage dens plads.
Træfældning i Odense og omegn
Træfældning kan ofte være nødvendigt, hvis et træ er for generende eller udgør en decideret fare for området omkring det – eller hvis træet er decideret råddent.
Træfældning er dog ikke en nem sag for den uøvede – derfor vil vi altid anbefale at kontakte en fagmand, hvis man har brug for hjælp til opgaver med træfældning – store som små.
Vi har altid et højt niveau af sikkerhed med i vores arbejde med træfældning. Tyrsbjerglund Anlægsgartner består udelukkende af professionelle folk, der har 100 % styr på, hvad de laver.
Desuden arbejder vi altid med respekt for træet og dets omgivelser. Vores udstyr er altid nyt og det helt rette til opgaven, så vi sikrer en løsning af højeste kvalitet.
Vi bortskaffer naturligvis affald, hvis du ønsker dette.
Vi arbejder med tre forskellige typer af træfældning: Sektionsfældning, topkapning og retningsbestemt fældning, som du kan læse mere om herunder.
Sektionsfældning
Når vi udfører sektionsfældning, fjerner vi dele af træet oppefra, indtil hele træet er fældet. Her vil vi typisk klatre op i træet og fjerne grene, for derefter at sænke dem én efter én med et faggodkendt hejsesystem.
Topkapning
I modsætning til sektionsfældning fjerner man kun dele af træets øverste del med topkapning. Igen vil vi her benytte os af et hejsesystem til at sænke grenene.
Retningsbestemt fældning
Hvis hele træet skal fældes, og arealet er stort nok, vil vi bruge retningsbestemt fældning til at få træet lagt helt ned. Denne metode er sværere, end den ser ud, og derfor er det vigtigt at få en fagmand til at udføre den.
Sektionsfældning
Når vi udfører sektionsfældning, fjerner vi dele af træet oppefra, indtil hele træet er fældet. Her vil vi typisk klatre op i træet og fjerne grene, for derefter at sænke dem en efter en med et faggodkendt hejsesystem.
Topkapning
I modsætning til sektionsfældning fjerner man kun dele af træets øverste del med topkapning. Igen vil vi her benytte os af et hejsesystem til at sænke grenene.
Retningsbestemt fældning
Hvis hele træet skal fældes, og arealet er stort nok, vil vi bruge retningsbestemt fældning til at få træet lagt helt ned. Denne metode er sværere, end den ser ud, og derfor er det vigtigt at få en fagmand til at udføre den.