Anlægsgartnerens guide til beskæring af pæretræer

Beskæring af pæretræer skal på mange måder angribes som mange andre frugttræer. Og alligevel er der en række faldgruber, man skal være opmærksom på.

Før vi begiver os ud i vores guide til beskæring af alt fra unge, til gamle, til espalierede pæretræer, starter vi med anlægsgartnerens 5 hurtige tips til beskæring af pæretræet.

1) Opstil klare mål for slutresultatet.

2) Sørg for at skære helt igennem – lad være med at brække noget af (giver mulighed for svampeangreb). Brug skarpt værktøj, så såret kan heles hurtigt.

3) Husk at fjerne grene så tæt på basis (rødderne) som muligt.

4) Beskær gerne, så du så vidt muligt undgår lodret vækst.

5) Tynd gerne ud i frugterne, så dem, du får, bliver så lækre, sprøde og saftige som muligt.

Enkeltstående pære blandt masser af blade og grene

Hvornår bør du beskære dit pæretræ?

Et pæretræ følger de samme beskæringsprincipper som andre frugttræer, herunder f.eks. blommetræer og kirsebærtræer. For alle disse træer gælder det, at du bør undgå at beskære udenfor vækstsæsonen.

Det skyldes, at træet ikke heler optimalt udenfor vækstsæsonen, fordi det i højere grad bruger sukkerdepoterne til helingen.

Intuitivt kunne man ellers tro, at træet heler bedst, når det hviler henover vinteren. Men træet har bedst betingelser for at hele de sår, der opstår efter en beskæring, når det stadig er i vækst.

Når det så er sagt, er pæretræet mere ”hårdført” end andre frugttræer, og du kan faktisk, i princippet, beskære dem året rundt. Men undgå det gerne for træets eget bedste – og for din egen skyld.

Du kan nemlig bedre se effekten af din beskæring, når der er blomster og pærer på træet.  

Derfor anbefaler vi, at du beskærer pæretræet mellem juli og september, når højsæsonen står på. Det er optimalt mellem august og september, når højsæsonen så småt ebber ud.  

Hvis det ikke er en simpel beskæring, men i højere grad en ny form på træet du er ude efter, kan du dog sagtens gøre dette i vinterperioden, hvor du kan fjerne de helt store grene.

To pærer blandt grønne blade på træet

Kan pæretræet tåle kraftig beskæring?

Pæretræet kan, ligesom de fleste andre frugttræer, sagtens tåle ret kraftig beskæring – men det kræver, at man ved, hvad man laver.

Hvis man f.eks. vil decideret halvere pæretræet i størrelse, skal man være meget opmærksom på, at der vil dannes et stort antal vanris. Og disse vanris skal derfor også beskæres løbende.

Så en kraftig beskæring af pæretræer vil medføre ekstra-arbejde i fremtiden. Og derudover vil det være meget svært at opnå et flot resultat, hvis ikke man er meget øvet udi beskæring af træer generelt.

Som vi skrev i afsnittet før, vil en kraftig beskæring egne sig bedst til vinterperioden. Pæretræet vil miste meget energi, når der bliver skåret mange blade af sammen med de mange grene. Man kan undgå dette ved at beskære om vinteren.

Beskæring af unge pæretræer

Med unge pæretræer har du mulighed for virkelig at forme træet. Sørg for at give træet de bedste betingelser for fremtiden – en god, åben vækst, hvor grenene vokser udad og væk fra hinanden, så der er plads til alle. Desto mere luft og lys, desto bedre vækst og flere frugter.

En vandret beskæring er at foretrække, men det kan være svært at opnå. Her er det nærliggende at sammenligne pæretræet med f.eks. æbletræet, da disse har en forskellige vækst.

Pæretræet har naturligt en mere lodret vækstkurve end æbletræer, men det får flest frugter, når væksten bliver vandret.

To grønne pærer frithængende på gren fra pæretræet

Hvordan bør du beskære et gammelt pæretræ?

Beskæring af gamle pæretræer handler mere om træets tilstand end dets alder.

Sunde pæretræer kan tåle kraftig beskæring, selv hvis de er gamle. Men hvis pæretræet er gammelt og sygt, er det meget vanskeligt at opnå noget særligt ved en beskæring.

Her anbefaler vi faktisk, at du bare planter et helt nyt pæretræ og fokuserer på det i stedet. Når det nye træ har vokset sig stort og stærkt efter et par år, kan du fælde det syge træ.

Beskæring af espalieret pæretræ

Ligesom ved ”almindelige” pæretræer er det vigtigste at have en klar plan for træet. Hvad skal blive, og hvad skal væk?

Igen er det vigtigt at sørge for så vandret en vækst som muligt. Det gør du nemmest ved at fjerne de lodrette skud, før de bliver for lange – og modsat bør du give de vandrette skud længere snor.

Gå derudover efter at fortynde de ældre grene i højere grad. På den måde er der bedre plads til de yngre, stærkere grene.  

Skal vi hjælpe med beskæring af pæretræet?

Hvis man vil være sikker på et godt stykke arbejde, er det altid en god løsning at bruge en fagmand.

Hvert år beskærer vi 100’vis af pæretræer. Hvis du får brug for hjælp til dit pæretræ, er du mere end velkommen til at kontakte os lige her