Køkkenhave inspiration: Anlægsgartnerens eksperttips til anlæg af køkkenhave

Af Niels Kristian Legind
Ejer og direktør
En flot, velfungerende køkkenhave er mere end bare at dyrke egne grøntsager – det er en måde at komme tættere på naturen, få friske råvarer til måltiderne og skabe et grønt åndehul i haven.
Gode danske køkkenhaver er særligt kendetegnet ved at være tilpasset vores omskiftelige klima – og populære afgrøder er derfor typisk en lang række krydderurter og rodfrugter, som passer til klimaet.
I denne guide får du masser af inspiration til at skabe en køkkenhave, der både ser flot ud og leverer lækre, friske råvarer – uanset om du har et lille eller stort areal at gøre godt med.
4 overordnede tips til at skabe en smuk og nyttig køkkenhave

For at få det bedste køkkenhaveresultat – både ift. udseende og nytte/udbytte – er der nogle grundlæggende principper, du kan følge:
Planlæg placeringen
Placeringen af din køkkenhave er en af de absolut vigtigste faktorer for afgrøder, der trives. Grøntsager har f.eks. brug for masser af sol, så vælg en solrig placering til dem, hvor de får minimum 6 timer sol om dagen.
Vær dog opmærksom på at undgå de varmeste steder i haven, da for meget varme kan stresse planterne unødigt. En god balance mellem sol og skygge, samt beskyttelse mod kraftig vind vil hjælped planterne med at trives.
Skab en god blanding af blomster og grøntsager
Køkkenhaven behøver ikke kun at bestå af grøntsager. Flotte blomster giver et ekstra touch i form af farver, der styrker det samlede udtryk. For hvem vil ikke have en både flot og nyttegivende køkkenhave?
Blomster som lavendel, solsikker eller morgenfruer er ideelle, da de også har en ekstra funktion: Nemlig at tiltrække nyttige insekter som bier og sommerfugle, der pollinerer planterne og hjælper med at holde skadedyr væk.
Gode jordforhold
Jordens kvalitet er afgørende for planternes sundhed. Sørg for at berige jorden med kompost eller anden organisk materiale for at tilføre næringsstoffer.
Hvis jorden er tung og leret, kan du forbedre dræningen ved at tilføje sand eller perlit. Det giver planterne et bedre vækstgrundlag og gør det lettere for rødderne at sprede sig.
Tænk på tilgængelighed
Når du designer din køkkenhave, er det vigtigt at tænke på selve placeringen af planterne.
Placer højere planter som tomater eller bønner bag lavere planter som salat og krydderurter. Sørg for, at der er tilstrækkelig gangplads mellem planterne, så du kan tilgå dem for at vande, høste eller beskære uden problemer.

Hvad er godt at plante i en dansk køkkenhave?
Danmarks klima med lange, lyse sommerdage og kolde vintre betyder, at nogle planter trives bedre end andre. Det er derfor vigtigt at vælge planter tilpasset de danske forhold:
- Krydderurter som timian, rosmarin, persille og basilikum trives i danske haver, og de er nemme at dyrke. De kræver ikke meget plads og giver en lækker forsyning af friske smagsforstærkere til madlavningen.
- Rodfrugter som gulerødder, rødbeder og kartofler er perfekte til danske forhold. De har en lang vækstsæson og kan høstes hen mod slutningen af sommeren eller efteråret. Rodfrugter er også ideelle til dyrkning i tungere jord.
- Grønne bladgrøntsager som spinat, kål og salat er meget populære i danske køkkenhaver, fordi de vokser hurtigt og kan høstes flere gange i løbet af sæsonen. De trives også godt i det danske klima og kan tåle en smule frost.
- Æbletræer, pæretræer og jordbærplanter er almindelige i danske haver og kræver ikke meget pasning.
At vælge en kombination af disse planter sikrer, at din køkkenhave ikke kun ser smuk ud, men også leverer en konstant forsyning af friske råvarer.

Inspiration til en stor køkkenhave
Har du god plads, kan du skabe en stor køkkenhave med masser af plads til forskellige typer planter. Her er en miniguide til at anlægge en stor køkkenhave:
- Opdel området
Del din køkkenhave op i zoner for at skabe orden. Du kan f.eks. lave én zone til rodfrugter, én til grøntsager og én til krydderurter. Hvis du også har plads til frugttræer, kan du oprette en separat zone til dem. Det gør det nemmere at holde styr på, hvilke planter der har brug for hvad, og hjælper med at organisere arbejdet i haven.
- Brug væksthus eller drivhus
Et væksthus eller drivhus giver dig mulighed for at forlænge vækstsæsonen, beskytte dine planter mod frost og skabe et mere kontrolleret klima for visse planter. I et drivhus kan du f.eks. dyrke tomater, agurker og andre varmekrævende planter, som ikke nødvendigvis trives i det danske sommervejr.
- Regelmæssig vanding og pleje
En stor køkkenhave kræver mere vedligeholdelse. Det er vigtigt at vande regelmæssigt, især om sommeren, når temperaturerne stiger. Du kan overveje at installere et automatiseret vandingssystem for at gøre arbejdet lettere og sikre, at planterne får den rette mængde vand.

Inspiration til en lille køkkenhave
Selv med begrænset plads kan du skabe en funktionel og smuk køkkenhave. Her er nogle tips til at anlægge en lille køkkenhave:
- Vertikalt havearbejde
Hvis du kun har lidt plads at gøre med, kan en opadgående konstruktion være en løsning. Brug f.eks. espalier til at dyrke tomater, bønner og ærter opad, så de ikke optager for meget jordplads. Hængende plantekasser kan også bruges til krydderurter og små grøntsager.
- Containerplantning
Containerplantning er en praktisk måde at dyrke på, især hvis du har en lille altan eller gårdhave. Store krukker eller plantekasser kan bruges til at dyrke salat, tomater, urter og små grøntsager. Det giver fleksibilitet, da du kan flytte planterne rundt efter behov.
- Minidrivhus
Et lille drivhus eller et højbed kan forlænge dyrkningssæsonen i en lille have – og det beskytter samtidig mod hård vind og lav temperatur. Det er selvfølgelig begrænset, hvor meget drivhus der er plads til i en lille have – men der findes heldigvis minidrivhuse til at løse det problem.

Brug for hjælp til at anlægge en udbytterig og flot køkkenhave?
Så er vi klar til at hjælpe dig. Hos Tyrsbjerglund Anlægsgartner har vi mange års erfaring med at skabe unikke nyttehaver – herunder naturligvis også køkkenhaver – til både små og store arealer.
Vores erfarne havedesignere kommer gerne ud og besigtiger din have, hvor vi i dialog med dig kan udarbejde en plan, der lever op til dine drømme og behov.
Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale.