Kundecase: indbydende naturhave med fokus på biodiversitet

Anlægsprojektets fokus

Fokus var klart fra starten: Vi skulle skabe en indbydende naturhave med fokus på masser af biodiversitet. Slutresultatet skulle være en mere vild have med masser af naturlig forekomst af dyr og nye planter.

Få din helt egen naturhave

Hos Tyrsbjerglund Anlægsgartner har vi stor erfaring med anlæg af naturhaver. Direktør Niels Kristian Legind hører altid gerne fra dig til en snak om at få din drømmehave til at gå i opfyldelse. Du fanger ham på:

Telefon: +45 27 63 79 60

Mail: Nielskristianlegind@gmail.com

Blomstereng med biodiversitet og shelter

Husejer havde et klart ønske om at anvende hjemmehørende planter, der bidrager til naturlighed og biodiversitet og altså så vidt muligt ikke er forædlede.

Haven skulle desuden være så vedligeholdelsesfri som muligt.

Hvordan har vi bygget haven op?

Vi har i de blomstrende øer simuleret naturen ved at bruge dødt træ til bosted for svampe og insekter.

Vi har anlagt jordhøje i haven med en stor varians af blomster og planter, som bl.a. tiltrækker diverse insekter og derudover giver udtrykket af en rigtig naturhave.

Shelter i naturhave med biodiversitet

Vi har udnyttet en masse “spild”-jord til at lave en shelter i en af jordhøjene og til at skabe et kuperet terræn med øer, hvor det summer af liv.

Vi har plantet tornet Sagentæble (Paradisæble) og Aronia (Surbær) med tæt vækst. Vi har samtidig anlagt en blomstereng og langhåret græs, så der skabes en masse gemmesteder for fugle og kryb.

I anlæggets nordvestlige hjørne har vi plantet opstammede træer. I området omkring holdes græsset kortklippet, så det fungerer som brugsplæne.

Vi mener desuden, at enhver have bør have et vist niveau udbytte, og derfor har vi plantet grupper af bærbuske på husets nordside.

Hvorfor har vi bygget haven op på denne måde?

Blomster og buske er valgt med tanke på at tiltrække og beholde insekter og fugle.

Vi har inkluderet gamle træstammer, da de fungerer som levested for massevis af forskellige organismer og er grobund for farverige svampe, som gror på de døde træer. På samme måde har vi brugt forskellige træarter, da de huser forskellige dyr og svampe, hvilket øger biodiversiteten.

Overblik over vild have med biodiversitet og shelter

Jordhøjene fungerer som farverige øer i det grønne græs og indbyder til leg og balancegang på kampestenene.

Bøgepur er valgt som hæk for at skabe rum i haven. Derudover giver den læ og skygger for jordhøjenes toppe, hvor der ellers ville være meget varmt og tørt, når solen står højt.

De opstammede træer er valgt for at give skygge midt på dagen og fungerer som gode gemmesteder til fuglene.

Vi har samtidig valgt at anlægge kortklippede græsområder, så man kan ligge på et tæppe eller i en liggestol uden at blive kildet i øret af lange græsstrå. Derudover bruges det til at fremhæve kontrasten mellem det vilde og passede, men kan også fint fungere som stier og adgangsveje, hvis man vælger at lade det gro.

Hvad siger kunden om projektet?

”Vi har fået anlagt en vild have i samarbejde med Tyrsbjergslund Anlægsgartner, og vi er meget tilfredse med resultatet”.

Blomstereng i vild have med fokus på biodiversitet