7 nemme stedsegrønne planter til haven – både små og store

Giv haven et grønt boost

Stedsegrønne planter er en samlet betegnelse for en række forskellige planter og træer, som beholder sine grønne blade eller nåle hele året igennem.

Stedsegrønne planter er taknemmelige i din have – de er nemme at holde og passer godt til både de solrige og de mere skyggefulde afkroge af haven.

Du finder et spektrum af grønne nuancer blandt stedsegrønne planter, der giver kolorit og farve til haven. Særligt den kedelige vinterhave kan lives gevaldigt op med stedsegrønne planter.

Blandt de stedsegrønne planter finder du både bladbærende planter med store blanke blade, tornede blade og små tætte nåle eller lange bløde fyrnåle på de nåledækkede træarter.

Her giver vi dig vores bud på 7 nemme stedsegrønne til din have:

1. Buksbom (Buxus Sempervirens)

Buksbom er en af de mest populære og velkendte busktyper rundt omkring i danske haver.

Buksbom er en stedsegrøn busk, som er kendetegnet ved dens evne til at tåle ekstrem beskæring. Derfor egner den sig særligt godt som hækplante eller til formklippet skulptur. Buksbom kræver minimal pasning.

Du kan desuden have glæde af din buksbom i mange år. Den vokser nemlig langsomt og kan blive flere hundrede år gammel.

2. Thuja

Thuja har en kompakt vækst med bløde mørkegrønne nåle på sine grene. Den fungerer med sin pyramideformede vækst både som selvstændigt træ eller stedsegrøn hæk og giver fint med læ i haven.

Thujahækken er hurtigvoksende og vindfør og kan holdes både klippet og uklippet.

Trods thujaens hårdføre egenskaber, skal du være opmærksom på to forhold, hvis du overvejer en thuja i din have:

1: Thujaen tåler ikke urin. Derfor er den ikke det oplagte valg, hvis man har hund i sin have.

2: Thujahækken tåler ikke salt, hvorfor du skal overveje en anden hækplante, hvis du bor i et kystnært område eller langs en vej, hvor der saltes om vinteren.

3. Taks (Taxus baccata 'Overeynderi')

Taks er en af de eneste oprindelige nåletræsarter i Danmark. Det kan blive op til 14 meter højt, men er typisk en busk på 4-5 meter.

Træet har nåle, som er blanke og mørkegrønne på ydersiden og matte og lysegrønne på undersiden. Taksen sætter dekorative røde bær.

Både taksens bær og dens nåle er meget giftige. Derfor er det vigtigt, at den ikke plantes tæt på marker med husdyr – taks er dødelig for heste.

Taks har ofte flere stammer, som er snoede og kan vokse sammen. Barken er rødbrun på ung-træet. Når træet bliver ældre, bliver barken mere gråbrun og skaller af i tynde flager.

Taks vokser meget langsomt, men er til gengæld meget nøjsom. Den tåler skygge og kraftig beskæring.

I modsætning til thujaen er taks hårdfør over for salt. Derfor egner den sig godt, hvis du bor ved kysten.

4. Sølvblad (Elaeagnus ebbingei)

Sølvblad

Sølvblad er en stedsegrøn busk, som er både nøjsom og hårdfør. Populært kaldes sølvblad også for strandoliven.

Dens blade er sølvhårede og skifter mellem grønne og brændte nuancer, alt efter årstiden. Om efteråret har sølvblad velduftende hvide blomster. De udvikler sig til røde bær med sølvskær efter afblomstringen.

Bærrene på sølvblad ligner små oliven. Det er i øvrigt også deraf populærnavnet strandoliven er kommet. Bærrene er spiselige, men smager let syrligt eller bittert.

Sølvblad udvikler sig smukkest i nogenlunde læ og gerne i fuld sol, hvor den bliver ca. 2 meter høj og 3 meter bred. Formmæssig beskæring kan være gavnlig på udsatte steder. Men ellers er egentlig beskæring ikke nødvendig.

Sølvblad er særligt velegnet til beplantning på strandgrunde eller andre steder, hvor jorden er sandet. Træet kan også med fordel benyttes som læplantning ved parkeringspladser eller motorvej.

5. Vintersnebolle (Viburnum 'Tinus')

Vintersnebolle er en blomstrende stedsegrøn hækplante, med en forholdsvis tæt vækstform. Busken, som har mørkegrønne blade, kan blive op til 1 meter i højden og bredden.

I løbet af vinteren og i foråret pryder vintersnebolle din have med massevis af små, rosa knopper, der blomstrer til smukke, hvide blomsterskærme. Hen over sommeren bliver blomsterne erstattet med blåsorte bær.

Vintersnebolle trives optimalt et solrigt sted eller i halvskygge i haven. Den er moderat vinterhårdfør, men tåler ikke tørke og for meget kulde og blæst. Ellers kan vintersnebolle vokse i alle slags næringsrige og veldrænende jorde.

6. Laurbærkirsebær (Prunus laurocerasus 'Gajo')

Laurbærkirsebær er endnu en stedsegrøn busk, hvis tætte vækst gør den ideel som hækplante. Efter udplantning bliver hækken hurtigt frodig og flot. Dog står busken også flot solitært.

Laurbærkirsebær har skinnende, mørkegrønne blade. Dens nyvækst har et rødligt/ bronzefarvet skær, som changerer flot. I maj og juni får planten klaser af smukke, cremehvide blomster. I efteråret får den sorte bær, som tiltrækker mange fugle.

Laurbærkirsebær bliver 2-3 meter i højden og bredden. Laurbærkirsebær bør udtyndes med en beskæresaks, frem for at blive klippet.

Busken udmærker sig ved, at den tåler både skygge og tørke og ikke bliver påvirket af hverken forurenet byluft eller vejsalt.

7. Abernes skræk (Araucaria Araucana)

Abernes skræk er med sit særprægede udseende et unikt stedsegrønt nåletræ. Træets stamme er, ligesom resten af træet, dækket med nåle.

De mørkegrønne og stive nåle stikker med deres trekantende form noget så frygteligt. Det er netop fra nålene, træet har fået sit ikke-klatrevenlige navn ”abernes skræk”.

Abernes skræk har kegleformet vækst og vandrette hovedgrene, som med tiden får opadstigende spidser. Træet kan både blomstre og udvikle kogler.

Abetræet kan blive op til 6-8 meter højt og 4-5 meter bredt. Derfor kræver det godt med plads omkring sig. Man bør være forsigtig med at beskære træet, da det vokser meget langsomt.

Som ungplante skal træet vinterbeskyttes mod frost.

Trænger din have til en opfriskning? Brug vinteren på planlægning!

Vintermånederne er den perfekte årstid til at gennemgå din have. Når alle træer og blomster er gået i vinterhi, og de brune nuancer dominerer din have, er det let at se, hvor der mangler afskærmning – eller farver.

Brug vinteren på at planlægge og forudbestille planter til haven, så er du klar til at gå i krig, så snart vinteren har sluppet sit frosttag i jorden. Det er ideelt at begynde at plante i april. Her begynder jorden at blive varm, og varmen vil fremme vækstprocessen af rødder og skud.

Stedsegrønne planter kræver ikke en masse pasning. Dog skal du sørge for at klippe og beskære dem regelmæssigt. Hvis du vil gøde dine stedsegrønne planter, skal du gøre det i foråret. Brug en organisk universal havegødning.

Sådan udplanter du din stedsegrønne hæk

Det er ikke svært at plante en stedsegrøn hæk. Vi giver dig her et par gode råd til, hvad du skal være opmærksom på undervejs.

Sådan forbereder du dig bedst muligt

Det er en god ide at benytte en rettesnor, når du skal plante din hæk. Så sikrer du, at din graverende bliver lige. Renden skal graves et par spadestik dybt og minimum lidt bredere end selve hækplantens rodklump er.

Når du har gravet din rende, skal du løsne jorden i bunden. Så kan hækken bedst slå rødder. Hvis jorden er meget lerholdig, kan du putte et lag grus i bunden af din rende. Ellers risikerer du, at din hæk drukner, da vand ikke kan løbe væk fra rødderne.

For at forberede dine hækplanter til at komme i jorden, skal du sætte hækplanterne med potte i vand i ca. et kvarter, så klumpen bliver gennemvædet.

For at være sikker på at din hæk bliver plantet pænt, kan du arrangere dine klump- eller potteplanter langs renden. På den måde sikrer du dig, at hækplanterne bliver vendt rigtigt fra start og giver det bedst mulige resultat.

Hvis du vælger at arrangere dine hækplanter langs renden, skal du være opmærksom på, at barrodsplanter ikke tåler at få blottet sine rødder, inden de skal i jorden.

Langt de fleste stedsegrønne planter trives i jord, som er neutral til let sur. Denne jordtype findes i de fleste havejorde. Jorden skal desuden være næringsrig og veldrænet.

Sådan sætter du dine planter i jorden

Når du har sat dine stedsegrønne planter i jorden, skal de dækkes til. De skal i jorden uden potte. Hækplanterne skal sættes i, så de har samme jorddybde som på planteskolen.

Sørg for at sprede planterødderne godt ud, inden du kommer jord ved. Så undgår du, at der kommer luftlommer omkring rødderne.

Når du har sat dine hækplanter, skal jorden omkring hver plante trædes godt til. Det er vigtigt, at jorden bliver pakket godt omkring hver plante.

Slut af med at vande hækken. Den skal have omkring 15-30 liter vand pr. meter.

Er din hæk plantet i et område, hvor den er udsat for (hård) vind og vejr, kan det være den kræver lidt støtte. Det gælder særligt, hvis din stedsegrønne hæk er under en meter høj.

Du kan sætte en støttepind ved hver plante. Her kan du bruge bambuspinde.

Hvis din stedsegrønne hæk er over en meter høj, bør du alligevel tilbyde den støtte, så den kan slå et godt rodnet og vokse sig mere robust. Sæt en pæl for hver 5. meter og monter en rettesnor, som du kan fastgøre planterne til.

Sådan passer du din nyplantede stedsegrønne hæk

Vand din hæk regelmæssigt, særligt i foråret. Din hæk er dig nemlig taknemmelig, hvis du holder jorden godt fugtig i den første tid, indtil hækken selv har fået sat gode vandforsynende rødder. Din hæk har brug for rigeligt vand de første 2-3 uger efter plantningen.

De første to år har hækken brug for ekstra vand i de tørre perioder, da det er her, hækken etablerer sig.

Hvis du sørger for at fjerne græs og ukrudt under din hæk, giver du den de bedst mulige forudsætninger for at vokse. Så slipper hækken nemlig for at dele næring og vand med vækster i nærheden.

Du kan med fordel lægge et tykt lag barkflis i hækrenden. Det sørger for at holde græs og ukrudt væk og sparer dig derved for pasning.

Din stedsegrønne hæk har godt af at blive klippet. Så får den nye skud og en tættere vækst. Dog skal du være opmærksom på, at den ikke bør klippes den første sæson. Det er også en god ide at lade hækken vokse op i ønsket højde, inden du klipper toppen.

Husk at løsne opbindingen på dine hækplanter hvert år, indtil du kan fjerne støtten helt.