6 stedsegrønne træer til haven – Anlægsgartneren anbefaler

Stedsegrønne træer er kendetegnet ved at bevare blade, nåle og farver året rundt.

De stråler grønt om sommeren med deres saftige blade og om vinteren med glitrende frostlag, som var de dækket af smaragder.

Det betyder, at du sjældent skal svinge kosten for at indsamle faldne blade – men det er ikke den eneste fordel ved stedsegrønne træer.

Disse smukke træer egner sig nemlig også til altaner og terrasser, da de kommer i alle størrelser og ligeledes kan stå i krukker.

Og så har stedsegrønne træer en tæt vækst, så de meget nemt kan bruges til at skærme af for naboen eller forbipasserende.

Det er næsten for godt til at være sandt, at disse alsidige træer eksisterer (husk i øvrigt også at tjekke vores guides til stedsegrønne buske og stedsegrønne planter ud, hvis du vil have mere stedsegrøn inspiration!)

Men det gør de – og her følger vores bud på 6 af de flotteste stedsegrønne træer til haven.

1. Cedertræ

Cedertræet er en stedsegrøn klassiker – et klassisk hurtigtvoksende træ.

Med sine blålige nåle og kraftige vækst er cedertræet godt tilpasset det danske klima, og det bliver typisk omkring de 3 meter i bredden og 6 meter i højden.

Det egner sig derfor godt til at bruges som læhegn – og om sommeren som et stedsegrønt træ at sidde i skyggen af.

Ligeledes kan du med cedertræets blålige nåle skabe en nuancerig have i samspil med andre stedsegrønne træer eller planter.

Cedertræet findes også i forskellige sorter, der alle har sine særtræk – hvilket gør det nemmere for dig at finde et, der passer til netop din have.

2. Enebær ’Blue Arrow’

Enebærtræet ’Blue Arrow’ er et af de søjleformede stedsegrønne træer.

Det er højt, slankt og kompakt – og så har det nogle helt unikke sølvfarvede nåle.

’Blue Arrow’ trives godt i det danske klima, og det optager ikke ret meget plads i haven med sine typiske 2-3 meter i højden og 20-40 cm i bredden.

Vær opmærksom på, at ’Blue Arrow’ er blågrøn, men om efteråret stedsegrøn.

3. Thuja

Thujaen er et af de hurtigtvoksende stedsegrønner træer.

Som udgangspunkt er thujaen en stedsegrøn plante og oftest anvendt som hækplante, da den vokser hurtigt, har en meget tæt søjlevækst og tåler en hel del beskæring – hvad der også gør den ideel til formklipning.

Men giver du planten lov til at vokse, får du dig altså et unikt træ med grønt nåleskæl og små, aflange kogler.

En thuja er i øvrigt også velegnet til at blive opstammet.

Træer i haven giver en helt unik dynamik til haveindretningen

4. Cypres

Cypresser er af kategorien ’høje stedsegrønne træer’.

De kan blive helt op til 30 meter, hvis du lader dem vokse, og de dufter vidunderligt af harpiks og persille.

Cypres kan være både pyramideformet, kugleformet eller søjleformet, og så er det stedsegrønne vidunder smukt og tæt – perfekt til at give godt læ i haven.

Nogle sorter giver dig gullige nåle. Her har du igen en god mulighed for at plante et træ, der egner sig godt til at skabe en nuancerig have i samspil med andre stedsegrønne træer. Eksempelvis cedertræet.

Cypres har også den praktiske fordel, at du ikke behøver at beskære det – det forynger sig selv og er aldeles stormfast.

5. Taks

En taks er et af de allermest formbare stedsegrønne træer.

Det er nemlig utroligt hårdført over for klipning og beskæring. Taksen kan endda klippes helt ned til roden og alligevel spire og rejse sig igen.

Som dronningen af de formklippede stedsegrønne træer vil det i løbet af året pryde din have med farvestrålende, røde bær. Disse bær er giftige for heste og kvæg, men derimod ufarlige lækkerier for fugle.

Hvis du ønsker flere fugle i haven, er taksen det rette valg for dig – også hvis du blot ønsker dig et stedsegrønt træ, som er nemt at forme.

De fleste takssorter holder sig til de 2-3 meter i højden.

6. Koreagran ’Kristallkugel’

Kristallkugel er en langsomtvoksende dværgform af koreagran med en kugleformet vækst.

Nålene er bløde og lysegrønne, og selve kronen bliver ca. 30 cm, og stammen ca. 50 cm.

Kristallkugel er yderst velegnet til stenbed og kan meget vel siges at være af kategorien små opstammede stedsegrønne træer til krukker.

Vi har desuden skrevet den ultimative guide til små træer i haven – hvis du har brug for mere inspiration.

Hvordan planter man stedsegrønne træer?

Start med at sætte træet i en spand med vand og lad det stå og trække vand i mindst et kvarter.

Grav et hul, der er ca. 1,5 gange så stort som træets rodklump – det kan du påbegynde, mens træet trækker vand.

Træk træet op af spanden med vand og bred dets rødder ud, så de nemmere kan brede sig, når træet plantes. Sæt træet ned i det hul, du har gravet, i samme dybde som den stod i potten. Tryk derefter forsigtigt jorden sammen om træet.

Der er som regel en fordel for dit stedsegrønne træ med en støttepæl de første år. Men husk en gang om året at løsne remmen, der holder træet til stolpen, så træet ikke vokser sig skævt.

Hvordan passer man stedsegrønne træer?

Efter du har plantet træet, er det vigtigt, at du vander det ofte de næste 2-3 uger.

Dernæst kun i meget tørre perioder.

Og til sidst, efter ca. 2 år, bør træet kunne klare sig selv, uden du giver det ekstra vand.

Sådan beskærer du stedsegrønne træer

Beskæringen afhænger af netop det stedsegrønne træ, du har valgt til din have.

Nogle stedsegrønne træer klarer nemlig helt sig selv, mens andre kræver meget beskæring – og så er der de stedsegrønne træer, der slet ikke vil skyde igen, hvis du uheldigvis har beskåret det for omfattende.

Det er derfor meget vigtigt, at du sætter dig ind i, hvor meget eller hvor lidt beskæring det stedsegrønne træ, du har tænkt dig at købe, kræver.

Men du kan være sikker på, at det er arbejdet værd.

Husk, at vi altid gerne rådgiver dig om de generelle beskæringsprincipper.

Brug for hjælp til at udvælge, plante og pleje stedsegrønne træer?

Vi hjælper dig gerne med alt relateret til stedsegrønne træer. Giv os et kald eller skriv en mail – og så tager vi den derfra.