Haveindretning: Optimal indretning af drømmehaven
Af Niels Kristian Legind
Ejer og direktør
Forestil dig den perfekte indretning af din have:
Hører du havedammens luftbobler poppe mellem åkander? Kan du mærke hyggen fra den smukke havebelysning? Strømmer harmonien fra vandfontænerne gennem dig? Mærker du varmen under fødderne fra den solopvarmede sandstensterrasse, når…
Måske er det ikke lige en koreakornel, men et blodblommetræ, der gør forskellen for netop din have. Kun fantasien sætter som bekendt grænser – og det er jo fantastisk.
Men selvom det i sidste ende er op til din personlige smag, kan vi alle bruge f.eks. hjælp til haveindretning fra tid til anden. På denne side har vi derfor brugt vores brede erfaring med alle typer haver til at samle en masse inspiration til haveindretningen.
God læselyst.
Indret med rum i haven
Smart haveindretning med rum i haven indebærer at tage hensyn til læ og solrige steder, hvor de enkelte planter trives – samt f.eks. at placere spisepladsen tæt ved en indgang til huset.
Og inddeling af haven i rum er netop det. At tage stilling til, hvilke funktioner havens forskellige sektioner skal have.
Måske en sektion med et element af vand, et strejf af den vilde have med lavendler og valmuer – eller et sted, hvor alle sanser bringes i spil, er det rette for dig og din have?
Du kan også anlægge dit helt eget livsvibrerende vandfald i haven – eller en dynamisk havedam?
Indret din have i niveauer
Udover at inddele haven i rum, kan du inddele din have i niveauer.
Du kan f.eks. med sandstensbelægning skabe plateauer, havestier og trapper, der forbinder havens rum og niveauer med et sydlandsk udseende i en labyrint af fakler og højbede.
Det gjorde vi f.eks. for en af vores seje kunde, der fik en helt unik have med sandstensbelægning.
Indret en VILD have
Som et alternativ til at inddele din have i rum, kan du holde dig til en enkelt stilart. Her kan vi varmt anbefale at lave en vild have – der også er en perfekt løsning til indretning af en lille have.
Det smarte her er, at du kan starte småt, f.eks. i et hjørne af din have, i en altankasse eller i krukker. Fordelen er også, at denne haveindretning kræver minimal pleje. Den vilde have trives nemlig bedst, når den vokser naturligt.
Men hvordan griber du det så an?
- Start med at lade græsset gro, og så derefter planterne – hvorefter du kan plante buske efter behov. Helst et sted med masser af sol og let skygge.
- Planter du buske, så husk at give dem plads – de må helst ikke genere de andre planter.
- I byggemarkeder og planteskoler finder du alle de blomsterblandinger og blomsterfrø, du har behov for.
- Sørg for at vande og rive jorden omhyggeligt.
Hvis det lyder spændende, kan du med fordel læse mere om at lave din helt egen vilde have.
Indret haven med flotte træer
Små træer til haven giver liv, energi og dynamik – og så er de perfekte til at skabe hyggekroge og dekorative passager i haven med.
Måske er det lige netop det, din haveindretning har brug for?
Her får du fem bud på små træer, der passer til de fleste haver:
- Dværgmispel
- Japansk pil (broget)
- Snebolle
- Moreller
- Pærekvæde
Husk, at du er velkommen til at kontakte os, hvis vi skal lave en plan for plantning af træer i din have – med blik for havens overordnede indretning.
Indret med vand i haven
Vi kommer ikke udenom at tale om vand i haven, når det gælder indretning af haven.
Vand i haven tilføjer harmoni, skaber ro i sindet og er afstressende. Gjort rigtigt, kan det være utroligt flot og æstetisk.
Med vand i haven får du ikke blot muligheden for at indrette din have sanseligt og kreativt – du skaber også forudsætningerne for en livssummende have.
Her får du fem gode bud på vand til haver af alle størrelser:
- Fuglebad i cement (eventuelt med springvand til)
- Vandfontæner
- Vandspejl i japansk stil
- Vandfaldssten
- Havebassin
Vand skaber liv og ro i de fleste haver, men det kan være svært at lægge den helt rette plan, som samtidig spiller sammen med resten af indretningen. Det er et af vores ekspertiseområder, og du er velkommen til at kontakte os for hjælp og rådgivning.
Brug for hjælp til indretning af have?
Du kan altid kontakte os og få hjælp til indretning af have, inspiration til haven og meget mere – vi står klar til at hjælpe dig helt i mål med dit havedesign.