Vand i haven – inspiration til et idyllisk udeliv

Vand i haven tilføjer et harmonisk element til din personlige oase – haven. Vand er ofte et perfekt element til den gode haveindretning.

Rislende vand, en glimtende sol i din havedam og luftbobler fra karper og guldfisk. Et springvand, et vandspejl og en vandsten at slå sig ned ved siden af og nyde lidt at drikke. Med vand i haven får du ro i sindet, flora til at blomstre og fauna til at trives.

I dette indlæg giver vi dig inspiration til vand i haven, så du ikke behøver at køre Danmark rundt efter vandhuller og naturparker, hvis du har brug for lidt vand-natur i din hverdag.

Rislende vand i haven

Rislende vand i haven kommer i mange former. Alle beriger de din have og hjælper, hvis du vil have mere af det dyreliv, du kender fra din barndom: f.eks. guldsmede, fugle, frøer og tudser. Dertil kan vandet pyntes med sivplanter og åkander, som var det Claude Monet, der havde malet din have.

Det er primært størrelsen på din have og dit projekt, der afgør hvilken form for vand i haven, der passer bedst. Du kan vælge mellem alt fra små vandspil, vandsten eller springvand, der ikke kræver meget plads, til det større havebassin eller en havedam.

En anden god og populær tilføjelse til haven er vandspejlet. Vandspejlet findes i flere forskellige former og genspejler idyllet omkring og himlen over det. Størrelsen på et vandspejl kan variere fra de små til de store størrelser og kan dermed passe til de fleste haver.

Hvordan laver man en havedam?

En havedam er en af de former for vand i haven, der foretrækkes af de fleste – og det bedste er, at du kan give dig i kast med at lave din helt egen.

Det vigtigste er, at havedammen ligger et sted, hvor den om foråret kan få masser af sol, så den langsomt kan varmes op forud for sommeren. Det er også en god idé at pynte havedammen med planter langs vandkanten, så den om højsommeren får lidt skygge – hvis du planlægger at have fisk i havedammen, er det en ekstra god idé at køle den lidt ned, da varmt vand indeholder mindre ilt.

Småbuske og siv fungerer godt til dette. Derudover bør havedammen heller ikke placeres under løvfældende træer eller lignende, som kan tabe blade ned i vandet.

Inden du anlægger havedammen, bør du også have overvejet hvilke tekniske installationer, den skal have. Det er ikke nødvendigt med pumpe, filtersæt, vandrensningssæt eller bunddræn, men det gør vedligeholdelsen lettere.

Udgravning af havedam

Når du har fundet det perfekte sted til din havedam, skal der graves. Hvis du planlægger at have fisk i din havedam, der skal overvintre, skal hullet helst være mindst 70-90 cm dybt, så bunden er frostfri.

Når du graver hullet, skal du sikre, at kanten ligger vandret, så vandet i havedammen ikke løber ud. Dernæst skal dammens bund gøres vandtæt – enten med bassinfolie eller med et formstøbt havebassin.

Du er mere end velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for hjælp til at anlægge din havedam.

Vand i haven kan være flot og fantasifuldt

Vand i haven kan mange ting udover at være afstressende og skabe ro i sindet. Det kan også være flot og æstetisk. Her følger 5 gode forslag til vand i haven, der skaber harmoni og glæde.

  1. Vandfaldssten
  2. Fuglebad i cement (eventuelt med springvand til)
  3. Vandspejl i japansk stil
  4. Vandsten i granit
  5. Vandfontæner

Hvad skal man være opmærksom på med vand i haven?

Vand i haven er sundt for sjælen og dyrelivet. Men stilstående vand betyder myg, og de elsker havedamme og vandbassiner mere end noget andet. Et godt råd er at have fisk i havedammen eller i vandbassinet, for de tager sig af både æg og larver.

Brug for hjælp til vand i haven?

Vi står altid til rådighed til hjælp og rådgivning til vand i haven. Kontakt os her for at høre mere.