Anlæg af have inspiration - anlægsgartnerens bedste idéer
Af Niels Kristian Legind
Ejer og direktør
Skal der være plads til leg mellem en labyrint af prydhække? Et vildt hjørne med margeritter, blåhatte og kornblomster? En Snebolle eller en Japansk pil, der giver haven et eksotisk look?
Har du – helt overordnet – brug for inspiration til dit havedesign, så haven indfrier sit fulde potentiale?
Så er du kommet til det rette sted.
Uanset hvad du er til – den frodige og velduftende, den rislende og dryppende eller den vilde og biodiverse have – så giver vi dig i dette indlæg udvalgt inspiration til haveindretningen, så du kan skabe lige netop din drømmehave.
Inspiration til en haveterrasse, der giver hjemvé
Ønsker du en terrasse med smukke fliser, der kan få det rolige sind til at spire og det sociale samvær til at blomstre? Uanset størrelsen på din have?
En terrasse behøver ikke at være flisebelagt. Den kan også bestå af en lille grøn plet med en fin træbænk langs husmuren, omringet af krukker (hængende eller stående), potter og puslebede. Eventuelt med klatrende planter på et espalier og flot belysning til haven.
Det kan også være en god idé at overveje en overdækket terrasse til det danske vejr. Hertil fungerer en pergola med sejldug stilrent.
Drømmer du alligevel om en terrasse med et lidt hårdere underlag, fakler og højbede, så er sandsten måske den rette belægning for dig. Her får du også muligheden for at skabe flere lag i din have via trapper og gangstier, der leder hen til dit bålsted eller det plateau, hvor loungesættet venter dig i solstrålerne.
Inspiration til rum i haven
Har du endnu ikke besluttet dig for én type have, kan du med fordel lade tvivlen komme dig til gode og kombinere flere typer haver. Det giver både din have karakter og et personligt præg.
To typer haver, der er særligt populære i øjeblikket, er den vilde have og sansehaven. Samtidig kan du her få mere inspiration til havestien.
Inspiration til den vilde have
Den vilde have består af højt græs, vilde blomster og planter, som vokser med sæsonens forløb. Får haven lov at passe sig selv og vokse naturligt, vil biodiversiteten intensiveres og dyrelivet trives.
Den er ikke kun god for miljøet, men også for ryggen. Den kræver nemlig ikke meget vedligeholdelse – men derimod et godt overblik.
Den vilde have tiltrækker dyr med hjælp fra bl.a.
- solsikker
- anemoner
- valmuer
- engblomster
- lavendler
- buske
Alt i alt: den ultimative form for flora og fauna.
Inspiration til sansehaven
En sansehave er en have, hvor dine sanser kommer i spil – præcis som navnet indikerer.
Den stimulerer dine sanser på en måde, du ikke oplever i almindelige haver. Du vil opleve at blive mere jordnær og være i ét med dine omgivelser – ren terapi.
Sansehaven designes alt efter, hvilke lyde, smage og dufte du vil udforske, samt hvilke dyr, du ønsker at tiltrække.
Inspiration til vand i haven
Med vand i haven skaber du din egen personlige oase.
Rislende vand får solen til at glimte din have op. Det er en enestående mulighed for at rykke idyllet ind i haven, hvor sivplanter og åkander hører hjemme i bedste Claude Monet-stil.
Med vandspejle og vandspil er du allerede godt på vej til at berige din have med dyreliv og indtryk, der giver dig ro i sindet.
Her kan du læse mere om de mange former for vand i haven – bl.a. hvordan du laver din helt egen havedam med plads til guldfisk og karper, frøer, fugle og tudser.
Inspiration til havens små træer
Leder du efter inspiration til, hvordan du kan bygge havens hyggekroge og passager? Søg inspiration i vores bud på 12 små træer, der alle er perfekte til formålet:
Prydtræer (træer, der primært er til for havens udseende):
- Snebolle
- Japansk pil
- Dværgmispel
- Koreakornel
- Blodblommetræ
- Tibetansk kirsebær
Udbyttetræer (træer, der giver udbytte, typisk i form af frugt):
- Blomme ’Reine Claude’
- ’Discovery’ æbletræ
- Conference pære
- Moreller (sødkirsebær) – ’Stella’
- Almindelig valnød (Juglans Regia)
- Pærekvæde
Inspiration til blomsterengen
En blomstereng pynter i de fleste haver.
Udover at være flot forstærker den biodiversiteten – og her er det vigtigt at skelne mellem en enårig og en flerårig blomstereng.
De insekter, man tiltrækker med en enårig blomstereng, dør igen næste år, når man starter forfra med sin blomstereng. Med en flerårig blomstereng tænker man til gengæld langsigtet og skaber et stærkt miljø for diversitet og kontinuitet, hvilket er vigtigt for dyrelivets trivsel.
Brug for mere haveinspiration?
Vi er altid klar til at hjælpe dig med inspiration til haven og tips til haveindretning.